Generelle handels- og leveringsbetingelser ved køb af ordre produceret inventar
Tyvärr är denna artikel enbart tillgänglig på Danska. For the sake of viewer convenience, the content is shown below in the alternative language. You may click the link to switch the active language.
Anvendelsesområde:
Nedenstående alm. salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke er fraveget ved skriftlig aftale mellem parterne.
Tegninger, beskrivelser m.v.:
Alle oplysninger om dimensioner, data af teknisk og anden art samt priser, som er anført i kataloger, annoncer, billedmaterialer, prislister m.m. er omtrentlige. Sådanne oplysninger er kun bindende i det omfang, de udtrykkeligt fremgår af sælgers ordrebekræftelse eller anden skriftlig aftale.
Tilbud:
Tilbud fra sælger, der ikke angiver særlig acceptfrist, er bindende i 4 uger fra tilbuddets afgivelse, dog med forbehold for told-, kurs- eller afgiftsændringer. Medmindre andet er anført er tilbudsprisen altid excl. emballage, montering og moms.
Ordrer:
Køberens ordrer er først bindende for sælgeren, når skriftlig ordrebekræftelse fra denne foreligger.
Levering:
Medmindre andet er aftalt, sker leveringen ab fabrik, hvorfor køberen bærer risikoen for varen under forsendelse. Medmindre køberen selv foranstalter afhentning, eller giver instruks om forsendelsesmåde, er sælgeren fritstillet i sit valg heraf.
Leveringstid:
Den angivne leveringstid er omtrentlig og med forbehold af forsinkelse som følge af strejker, lock-out, krig, mobilisering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, transporthindringer, restriktioner af drivkraft, ildsvåde, manglende eller mangelfulde leverancer fra underleverandører eller årsager uden for sælgers kontrol, og leveringstiden vil i påkommende tilfælde være at udskyde med et hindrings varighed svarende antal dag. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringstiden er angivet som et bestemt antal dage eller uger, regnes perioden fra det tidspunkt, da sælger har modtaget samtlige de for ordrens udførelse nøjagtige oplysninger fra køberen, herunder godkendelse af eventuelle fremsendte tegninger. Såfremt køberen ikke opfylder eventuelle forfaldne betalingsforpligtelser, udskydes leveringstiden med et tidsrum svarende til forsinkelsen af pågældende betaling. Såfremt der opstår forsinkelse af andre årsager end foran nævnt, berettiger dette dog ikke køber til at hæve handelen helt eller delvis, eller gøre andre misligeholdelsebeføjelser gældende mod sælger, medmindre forsinkelsen må betragtes som væsentlig, og sælger herefter ikke har foretaget levering senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav herom fra købers side.
Betaling:
Medmindre andet er aftalt, skal betaling ske netto kontant 8 dage fra fakturadato. Erlægger køberen ikke betaling i rette tid, er sælgeren berettiget til fra fakturadatoen at beregne sig en morarente på 10% over den til enhver tid værende diskonto. Har køberen afgivet flere ordrer og skal betaling ske særskilt for hver af disse, vil forsinkelse af betaling af en ordre give selskabet ret til at stanse udførelsen af de andre ordrer og kræve sikkerhedsstillelse for alle ordrers betaling. Kan fornøden sikkerhed ikke stilles straks efter påkrav, er sælger berettiget til at hæve købene.
Ejendomsret:
Ejendomsretten til det solgte forbliver sælgerens indtil hele købesummen er betalt, jfr. § 19 i lov om køb på kredit.
Mangelansvar:
Efter 12 måneder fra det solgtes levering kan sælger ikke gøres ansvarlig for mangler ved det solgte. I en periode på 12 måneder fra leveringen er sælger forpligtet til vederlagsfrit for køber, efter eget valg, enten at ombytte eller at reparere dele af det købte, som er behæftet med konstruktions-, fabrikations-, eller materialefejl. Afhjælpningspligten forudsætter, at det købte opbevares, monteres, anvendes og vedligeholdes i overstemmelser med sælgerens forskrifter og i øvrigt forsvarligt og korrekt, og forpligtelsen dækker ikke følger af naturligt slid, usædvanlig brug eller overlast. Udover denne afhjælpningsret har køber ingen andre misligeholdelsesbeføjelser, han kan således ingensinde hæve handelen, kræve forholdsmæssigt afslag eller kræve erstatning for direkte eller indirekte tab (driftstab, avancetab eller andet).
Reklamation:
Umiddelbart efter leveringen påhviler det køberen at foretage en grundig undersøgelse af leverancens kontraktmæssighed. Såfremt køberen ved denne undersøgelse konstaterer mangler, er han forpligtet til omgående at reklamere herover, og han kan ikke senere påberåbe sig sådanne mangler, der burde være konstateret ved den pågældende undersøgelse. Ved senere konstatering af mangler skal køberen inden 14 dage efter manglens konstatering give sælgeren skriftlig underretning herom, idet sælgerens mangelansvar ellers bortfalder.
Produktansvar:
Sælgeren er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af sælgeren eller andre, som han har ansvaret for. Sælgeren er ikke ansvarlig for skader på fast ejendom, løsøre eller produkter, der fremstilles af køber. Sælgeren er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Disse begrænsninger i sælgerens ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Værneting m.v.:
Alle tvistigheder og uoverensstemmelser vedrørende aftaler, hvor disse leveringsbetingelser er gældende, afgøres af de almindelige domstole på grundlag af dansk rets almindelige regler, medmindre leveringsbetingelserne fastsætter afvigende regler herfra. Som værneting anvendes retten i den retskreds, hvor sælgeren bor.
Behövs hjälp?
Skicka oss ett meddelande